Vi begynder på det lige så stille - et interview med skolens eksterne vejleder. Gik nogenlunde - lyden var noget uldent. Heldigvis kunne jeg huske spørgsmålene - jeg havde ryggen vendt til kameraet og mikrofonen havde svært ved at fange min toneleje. Vejlederen snakkede dog meget tydeligt. Men nej hvor var der meget udenomssnak - og et par gang tabte jeg tråden og overså muligheden for at stille nogle dybtgående spørgsmål. Tanken om at transskribere var trods alt værre end virkeligheden.
Fokusgrupperne håber vi at kunne lave ved slutningen af måneden - og vi bliver måske 2! Det bliver en lettelse. Jeg kan mærke, at jeg har det lidt svært ved at være både kollega og "forsker" på min egen arbejdsplads. I tiden indtil vi gennemfører gruppemøderne, læser og skriver vi. Vi har netop god erfaring med at skrive løs og det skal vi gøre før næste vejledningsmøde ved slutningen af måneden.
Så har jeg stødt på et par artikler, der stiller sig kritisk overfor den anerkendende tilgang - i hvert fald i erhvervslivet. Interessant læsning. Hvad sker med den kritiske, spørgende medarbejde i PALS forløbet? Skal de bare finde sig et andet sted at være?
Jeg sad på Færøerne og fulgte med i interviewet via Skype. Vi lagde ud med at have videoen tændt men det duede ikke så godt. I starten var lyden ikke så god, men blev helt ok som interviewet skred frem. Det gode ved Skype er, at man kan recorde samtalerne. Så vi har både en "på-stedet" optagelse og en Skype optagelse af interviewet.
ReplyDeleteNogle af de ting den eksterne vejleder kom ind på, kan vi ta' med os videre i specialet. Interviewet var, kan man sige, en opvarmning til fokusgrupperne.